Log på Kontakt Forside
Tidsskriftet

Maj/Juni

Læs bl.a. om
- Omtale af generalforsamlingen
- Vær opmærksom på korrekt mineralforsyning
- Den mekaniske fårehyrde
- ”Easy care“ sheep management
- Gårdbutik: – Det er der ingen ben i
- Tilladelse til stalddørssalg
- Moderne avlsarbejde
- Fremtidens usynlige hegn
- Nyt fra dyrlægerne – klovsyge
- Dansk Fåreavls PR-stand på Landsskuet

Bliv medlem og modtag Tidsskriftet med posten.

Læs mere her
 

30 dages regel i forhold til dyrskuer 
Dansk Fåreavl har skrevet til Fødevarestyrelsen og bedt om at den hidtidige undtagelse fra 30 dages reglen i forhold til dyrskuerne fortsætter i 2007.
Efter indførslen af 7/30 dages reglen har der i forbindelse med afholdelse af dyrskuer været tilladt at fraføre et dyr fra besæt-ningen efter, at det har været på dyrskue, før der er gået 30 dage, hvis dyret fraføres med henblik på udstilling på et dyrskue.

Ønsket om at videreføre undtagelsen fra 30 dages reglen i forbindelse med dyrskuer er begrundet i, at mange avlere udstiller dyrene på flere dyrskuer i samme sæson. Det er således almindeligt, at når man på de lokale dyrskuer -eller ikke mindst landsdelsskuerne i Roskilde og Odense - opnår en god bedømmelse af dyrene, ønsker man også at udstille på landsskuet, hvor de bedste dyr samles. Det er afgørende for at kunne samle de bedste dyr i landet til en fælles sammenligning og bedømmelse, at det bliver muligt at se bort fra 30 dages reglen i forbindelse med dyrskuer.

Dansk Fåreavl finder, at aktiviteterne i forbindelse med udstilling af får på dyrskuerne er af væsentlig betydning for avlerne og avlsarbejdet med de forskellige racer. Og det er i den forbindelse vigtigt, at man får lejlighed til at samle de bedste dyr til en fælles bedømmelse for herved at sikre en fortsat interesse for avlsarbejdet og derved en avlsfremgang på længere sigt.

Forberedelserne til årets dyrskuer er i fuld gang, og man har mange steder taget fat på at udarbejde materiale om krav og regler for udstillerne. Det er derfor vigtigt at få afklaret reglerne så hurtigt som muligt. Vi afventer Fødevarestyrelsens snarlige svar.
Landsforeningen for Dansk Fåreavl - Axelborg, Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 49 49 - Email: