Moderfårspræmie og bagatelgrænse
|
Der har på det sidste været noget usikkerhed om bagatelgrænsen for at få EU støtte, herunder moderfårspræmie. |
Usikkerheden har gået på, om moderfårspræmierne til 10 moderfår nu også er sikret, hvis man har over 2 ha med arealtilskud, eller om man også skulle op over de 2.250 kr. i moderfårspræmie for at hjemtage denne del af støtten.
Dansk Fåreavl har været i kontakt med Fødevareministeriet om sagen og har skrevet brev til Fødevareministeren og understreget, at det ville være urimeligt, hvis der blev krav om både at være over 2 ha og over 2.250 kr. i præmie svarende til 29 moderfår.
Vi har ikke fået et skriftligt svar fra fødevareministeren, men ministeriet oplyser nu - efter regler fastsat på møde i Bruxelles, at det vil være tilstrækkeligt for at få støtte, at ét af kravene er opfyldt. Dvs. at hvis der hjemtages EU støtte til min. 2 ha, så gælder fortsat bare minimumsgrænsen på 10 moderfår.
|
Landsforeningen for Dansk Fåreavl - Axelborg, Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 49 49 - Email: