Log på Kontakt Forside
Tidsskriftet

Maj/Juni

Læs bl.a. om
- Omtale af generalforsamlingen
- Vær opmærksom på korrekt mineralforsyning
- Den mekaniske fårehyrde
- ”Easy care“ sheep management
- Gårdbutik: – Det er der ingen ben i
- Tilladelse til stalddørssalg
- Moderne avlsarbejde
- Fremtidens usynlige hegn
- Nyt fra dyrlægerne – klovsyge
- Dansk Fåreavls PR-stand på Landsskuet

Bliv medlem og modtag Tidsskriftet med posten.

Læs mere her
 

Nye regler for registrering af får 
De nye regler kræver særligt CHR for afgræsningsarealer uden hidtidigt CHR og e-mærker ved eksport.
Nye regler om mærkning og registrering i CHR

Fødevarestyrelsen har med virkning fra 1. december 2009 bestemt, at særlige arealer, der anvendes til afgræsning i mere end 30 dage, fremover skal indberettes til CHR. Det fremgår af Fødevarestyrelsens nye bekendtgørelse nr. 1121 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder.

De nye krav om indberetning af græsningsarealer vedrører arealer, som ligger udenfor besætningens arealer og heller ikke grænser op til besætningens arealer. Kravet er et led i myndighedernes bestræbelser på at skabe et bedre overblik over, hvor dyrene befinder sig i tilfælde af udbrud af smitsomme sygdomme.

Bekendtgørelsens udformning har længe været drøftet med Fødevarestyrelsen, og Dansk Fåreavl har arbejdet ihærdigt på at få kravene så fleksible og praktiske som vel muligt. Det er også lykkedes at forenkle kravene betydeligt i forhold til det oprindelige udspil. Fx er det lykkedes at friholde pligten til indberetning af flytninger til og fra disse græsarealer såvel i forhold til CHR som i forhold til besætningsregistret. Det skal også understreges, at oprettelsen af disse nye CHR numre for græsningsarealer ikke indebærer, at der også skal betales gebyr for disse arealer. De vil ikke blive gebyrpålagt, men der er selvfølgeligt stadig besværet med oprettelsen.

Ved eksport ud af Danmark er kravet fra 1. januar 2010, at fårene skal mærkes elektronisk.
Landsforeningen for Dansk Fåreavl - Axelborg, Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 49 49 - Email: