Transport til dyrskue mv.
I forbindelse med dyrskuet i Roskilde sidste weekend blev en række transporter af dyr og herunder får kontrolleret af politiet for at se, om transporterne levede op til lovens krav. Der henvises her til hjemmesiden under Information/love og regler. Et af problemerne i den forbindelse har været at finde ud af politiets opfattelse af, hvad der betragtes som "økonomisk virksomhed". Det er stadig ikke klart, men i Roskilde var udgangspunktet generelt, om man havde over eller under 10 moderfår på bedriften. Det er ikke nogen generel regel, og i andre områder af landet kan udgangspunktet være et andet. Så hvis der er mere end 65 km til dyrskuet, kan man blive stillet over for kravet om uddannelsesbevis og autorisation - hvis det vurderes, at der er tale om økonomisk virksomhed.
Dansk Fåreavl arbejder stadig på, at der bliver en mere præcis vejledning, hvilket nu skulle være undervejs, men det endelige niveau kan desværre først blive fastlagt via en domstolsafgørelse.
Landsforeningen for Dansk Fåreavl - Axelborg, Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 49 49 - Email: