Vaccination mod bluetongue frivillig i 2010
Fødevareministeren har nu besluttet, at vaccination mod bluetongue i 2010 skal være frivillig.
Efter indstilling fra Dansk Kvæg, Dansk Fåreavl og Dansk Gedeunion og Fødevarestyrelsen, har Fødevareministeren sagt ja til, at vaccination mod bluetongue i 2010 bliver frivillig for den enkelte besætningsejer.
Baggrunden for denne indstilling er bl.a., at truslen for indslæb af smitte er lille. Udbrud i Europa i 2009 har været ganske få og er forekommet forholdsvis langt fra Danmark. Hertil kommer, at den danske og tyske bestand af kreaturer, får og geder via den obligatoriske vaccinationskampagne nu er immuniseret. Det tyder heller ikke på, at overvintring af virus vil få betydning for videreførelse af infektionen i Danmark.
For 2010 er det nu op til den enkelte besætningsejer at tage stilling til, om man ønsker at vaccinere. Nedenstående anbefalinger indgå i overvejelserne:
- Man bør vaccinere, hvis man ikke vil løbe risikoen for, at ens besætning bliver ramt af bluetongue-sygdom
- Man skal vurdere risiko og konsekvenser ved evt. sygdomsudbrud i forhold til udgifter, besvær (herunder vaccination på græs) og eventuelle bivirkninger ved vaccination
- Den bedste forebyggelse fås ved at vaccinere i foråret, dvs. før virus kan spredes i mitterne
- Alternativt kan man vaccinere, hvis der bliver rapporteret om tilfælde i eller tæt på Danmark.
Landsforeningen for Dansk Fåreavl - Axelborg, Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 49 49 - Email: