Log på Kontakt Forside
Tidsskriftet

Maj/Juni

Læs bl.a. om
- Omtale af generalforsamlingen
- Vær opmærksom på korrekt mineralforsyning
- Den mekaniske fårehyrde
- ”Easy care“ sheep management
- Gårdbutik: – Det er der ingen ben i
- Tilladelse til stalddørssalg
- Moderne avlsarbejde
- Fremtidens usynlige hegn
- Nyt fra dyrlægerne – klovsyge
- Dansk Fåreavls PR-stand på Landsskuet

Bliv medlem og modtag Tidsskriftet med posten.

Læs mere her
 

Får i Danmark 

Fårene er blandt de første dyr, som mennesket tæmmede og gjorde til husdyr. Som husdyr er fåret udbredt over det meste af Verden. Fåret kan leve og trives, hvor der kan findes plantevækst, dog helst i form af græs.

Fåret kom til Danmark som husdyr for ca. 6000 år siden, og allerede i den Yngre Stenalder lavede man ost af fåremælk. Lige siden har fåret leveret mælk uld og kød til mennesket. Da Egtvedpigen blev begravet for ca. 3300 år siden var hun svøbt i en kohud og dækket af et uldent tæppe.

Nutidens får
I dag er der ca. 100.000 moderfår i Danmark, og de er fordelt på ca. 30 racer, med forskellige formål. De kan groft inddeles således:

  • Fåreracer til kødproduktion
  • Fåreracer til produktion af skind og uld
  • Fåreracer til mælkeproduktion.
  • Kombinationsracer, som delvis kombinerer egenskaber fra 2 eller flere af de ovennævnte.

I de senere år har fårene mange steder fået en ny opgave som naturplejere. Mange grønne områder bliver i dag afgræsset af får. For eksempel voldene ved Kastellet i København og digerne ved den jyske vestkyst, og mange andre steder, hvor der i dag findes grønne områder.

Får får lam
Fåret føder oftest 2 lam årligt, men det kan variere fra 1 – 5 lam. Nogle racer føder flere lam end andre. Fåret er drægtig i 5 mdr. I intensive fårehold læmmer fårene på stald, og besætningsejeren holder meget øje med læmningen, men langt de fleste læmninger klarer fåret selv.

I løbet af de første timer bliver lammene knyttet meget stærkt til moderen, og det er nødvendigt, for at får og lam kan finde hinanden i de ofte store flokke af får, der græsser sammen. Fåret er meget afvisende overfor fremmede lam. Lammene vejer ved fødslen fra 2-6 kg afhængig af race. Lammene får mælk hos moderen i 2-3 mdr. De fleste lam fødes om foråret, så de kan komme ud på græs i forårs- og sommermånederne.

Danske lam vokser fra 200-350 g om dagen, og de slagtes, når de vejer 40-60 kg. Får vejer i udvokset tilstand fra 50 til 100 kg afhængig af race.

Danskerne spiser i gns.ca. 1,3 kg fåre-og lammekød om året svarende til et årligt forbrug på ca. 7 mio. kg. Der importeres årligt 1,8 mio. kg lammekød fra bl.a. Australien og New Zealand, som er Verdens største eksportører. Ud fra disse tal kan den danske produktion skønnes at være på godt 5 mio. kg, men tallene er usikre. Danmark har en mindre eksport på ca. 200.000 kg om året.

Fårenes pasning
Det danske klima bevirker, at fårene tages ind på stald om vinteren, men selv i vintertiden vil de gerne have adgang til udendørs arealer.

Om vinteren fodres fårene på stald med hø og kraftfoder (sojaskrå, rapskager og lignende) og korn.

Nogle fåreavlere vælger at fodre med indkøbte færdige foderblandinger, hvilket ofte er det letteste, men da fåret er en drøvtygger (det har 4 maver lige som koen), skal det også have adgang til hø eller halm.

Fåret klippes 2 gange årligt. Et får giver 2 -10 kg uld om året afhængig af race. Ulden bruges til fremstilling af garn, og til filtning. Der er i disse år en stigende interesse for håndarbejde i Danmark.

Fåreholdet i Danmark spænder fra store produktionsbesætninger med over 1000 får til helt små besætninger med kun enkelte dyr. Sidstnævnte besætninger er for det mest hobbybetonede, eller måske fordi man har en stor grund eller park, hvor fårets opgave er at afgræsse arealet.

I EU er det et lovkrav, at alle får og kreaturer er registrerede og mærket med et nummer. Ligesom mennesker har et CPR-nummer, så har får et CHR-nummer, og derfor går fårene rundt med gule mærker i ørerne.
Landsforeningen for Dansk Fåreavl - Axelborg, Axeltorv 3 - 1609 København V - Tlf: 33 39 49 49 - Email: